Jonas Sylvester Kaspersen

Henrik Jacobsen og Jens-Erik Jørgensen fra Konservative Lolland skriver i et læserbrev i Folketidende at Lokallisten Lolland vil påføre en ekstra skat til vores svage borgere, fordi vi gerne vil løse vores klimaudfordringer via en CO2 pris i kommunens indkøbsprocesser. Man ville ønske at de havde undersøgt sagen af to grunde:

1. Henrik Jacobsen har selv forpligtet sig til at arbejde for forslaget via sin tilkendegivelse på https://detsidstevalg.dk

2. Forslaget om CO2-pris er en såkaldt skyggepris, der anvendes i indkøbsprocesserne og har til formål kun til formål at gøre det mere fordelagtigt at købe klimavenligt fremfor klimabelastende. Den foreslåede CO2-pris på mindst 850 kr./ton afspejler Klimarådets tidligere anbefaling til en ensartet CO2-afgift.

Skyggeprisen for et klimatiltag angiver den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere ét ton drivhusgas. Beregningen af skyggeprisen tager udgangspunkt i nutidsværdien af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. CO2-prisen anvendes i indkøbsprocesserne. De egentlige leverandørpriser forbliver uberørte, men CO2-prisen skaber klarhed over hvad den økonomiske skadevirkning vil være ved at vælge et klimabelastende produkt.

Når et byggeprojekt, indkøb af skolemøbler, kantinedrift eller andet sendes i udbud eller besluttes, skal hvert tilbud eller løsning lave lagt en CO2-pris oven i prisen. CO2-prisen indregnes for at give et stærkt incitament til at vælge den grønneste løsning. Hvis kommunen for eksempel skal købe en ny skraldebil, kan de vælge mellem en, der kører på diesel, og en der kører på el. Hvis de begge to koster cirka 1,2 millioner kroner gennem hele deres livscyklus (anskaffelse, vedligehold, brug af el/diesel med videre), så vil indregningen af de 850 kroner pr. udledt ton CO2 i løbet af skraldebilens levetid betyde, at prisen for den dieseldrevne kommer op på måske to millioner kroner, hvorfor kommunen vil vælge at købe den eldrevne skraldebil.

Ovenstående kan vi ikke tage æren for at have opfundet i Lokallisten Lolland. I Middelfart Kommune er de allerede igang og anbefalingen om at implementere det i alle kommuner kommer fra klimakoalitionen, der består af ti forskellige organisationer. Lokallisten Lolland mener at vi skal lytte til eksperterne, når det handler om Klima. Der er desværre alt for meget misinformation omkring emnet, så vi vil stærkt opfordre til at stemme politikere ind, der har sat sig ind i emnet – om det er klima, ungdom, iværksætteri, ældre, skoler, handicappede eller psykisk sårbare.

https://www.detsidstevalg.dk/om-kampagnen?fbclid=IwAR1IYIxdIJ8V6lBzq8QzZ_u9cHM2bKk4We7vB5zHi9XTtK759dBTBLK3K3Y

https://elefantmedia.b-cdn.net/detsidstevalg/K%C3%A6re-kommunalvalgskandidat_Her-er-4-gr%C3%B8nne-tiltag.pdf

https://www.detsidstevalg.dk/candidate-page?id=9c77de9f-a4e2-487f-81f2-fdab155a0eb5&name=Henrik%20Jacobsen&response=yes&fbclid=IwAR0UbIR7zfGNtwZdDHj2v9i-TtkEHD5kcnVF8GdXtoTffeXKXttvXwjLYcA

https://www.klimabevaegelsen.dk/virkemiddelkatalog?locale=da&fbclid=IwAR0yAwoM_6hhMV1xc9To0Y54_rVgcC5qfR4IlL4y9i9f5a4d8_3nXlHLUEs

Kort efter jeg flyttede tilbage til Lolland i 2017 var jeg med i en udsendelse på TV ØST. Lolland Kommune var den kommune i Region Sjælland, der på det tidspunkt havde færrest unge, der flyttede tilbage til deres hjemstavn. En af de store udfordringer på Lolland og i andre landdistrikter er hjerneflugt, når unge mennesker flytter væk fra kommunen for at uddanne sig. Det gjorde jeg selv og jeg tror at det er sundt for mange at stå på egne ben og træde i en anden kontekst end den man er vokset op i. Men kan vi få (andre) unge til at flytte (tilbage) til landdistrikterne og er det en utopi at have videregående uddannelse i landdistrikter? 

Lad os starte med spørgsmålet om de videregående uddannelser. Jeg tror på at det kan lade sig gøre og jeg er overbevist om at det er nødvendigt for at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Det kræver at uddannelsen skaber synergier med landdistrikternes styrker, lokale industrier og den lokale udvikling og tendenser i lokalsamfundet. I Lolland Kommune’s tilfælde, mener jeg, at det ville være oplagt at kigge på landbruget, der i løbet af det næste årti uundgåeligt går imod en drastisk omstilling grundet klimamål og en galoperende teknologisk udvikling. Samtidig er det en godt bevaret hemmelighed at Lolland er førende på klimaområdet med bl.a. en stor produktion af vedvarende energi, der er Københavns chance for at nå mål om at blive CO2 neutral stor ekspertise ift. kystsikring, et grønt udstillingsvindue og formidlingscenter, der bl.a. huser Gate 21 og andre aktører, der er med til at udvikle nye innovative klima og energiløsninger på Lolland. Lige så interessant er det at Lolland er midt i en spændende internationalisering som et resultat af Femern byggeriet, etableringen af Danmarks første internationale folkeskole og den kommende Lollands Højskole med fokus på fødevarer og internationale studerende. 

Kobler vi de tre aspekter sammen, så mener jeg, at der er potentiale for at etablere et internationalt akademi for bæredygtigt landbrug og klimaløsninger. Det forslag lægger sig tæt op af et forslag fra studerende fra Det Kongelige Akademi om at etablere et akademi for bæredygtigt landbrug på Lolland. Et sådant akademi vil sikre at den store viden og erfaring, der er på Lolland formidles endnu længere ud i verden imens de lokale landbrug kan få hjælp til omstillingsprocessen. Og Lolland får tiltrukket ressourcestærke og unge mennesker (også uden for Danmark og dem, der aldrig har boet på Lolland), så der skabes mere balance i befolkningssammensætningen. 

Det hele lyder fantastisk, men kan det lade sig gøre at tiltrække unge til et sådant fakultet eller er tanken om en videregående uddannelse blot et fravalgt kapitel i Kasper Colling Nielsen’s Det Europæiske Forår. Først og fremmest, kan en uddannelsesinstitution ikke stå alene i landdistrikterne. Jeg taler ofte med fraflyttede lollikker, unge på Lolland, unge, der har tanker om at flytte ud af de større byer og tilflyttere på Lolland. Job eller uddannelse er ikke det eneste parameter for bosætning. Stærke kulturtilbud og mødesteder er nøglen til at sikre at tilflyttere møder nye venner, en livspartner og føler at de hører til i lokalsamfundet. 

Dernæst kræver det politiske mod, visioner og en lyst til at tiltrække unge mennesker. Her springer jeg for en stund tilbage til TV ØST udsendelsen, hvor Lollands borgmester udtalte at når Femern tunnelen var overstået, så var Lubeck jo tæt på. For et par måneder siden spurgte jeg Bjørn Brandenborg, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, i en chat på Politiken, hvordan det kunne være at knappenålen, der pegede på Nykøbing Falster var kaldt Lolland-Falster, når alle andre uddannelser var markeret med bynavne. Svaret var at det var op til de lokale kommuner og uddannelsesinstitutioner at komme på banen med forslag. Alligevel er der fra politikere i Lolland Kommune ikke kommet et eneste udspil med Lolland som lokation for en videregående uddannelse. 

Der er behov for at vi spiller Lolland på banen som et sted for videregående uddannelser og også skaber de omgivelser, der gør det attraktivt at være studerende på Lolland. En videregående uddannelse med klima som omdrejningspunkt er med til at binde land og by sammen og oplagt til en kommune, der er med energiproduktion er med til at sikre at København kan blive CO2 neutral. Jeg tror på at det kan lade sig gøre at skabe mulighed for videregående uddannelse i landdistrikter, men en ting er sikkert: Det er en utopi, hvis vi ikke har lysten eller modet til at investere i de nødvendige rammer, der kan tiltrække unge mennesker i landdistrikterne. 

Kilder: 

https://politiken.dk/indland/art8224520/L%C3%A6s-11-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-11-svar-om-regeringens-uddannelsesplan

https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oerne/de-vendte-tilbage-til-deres-hjemstavn-det-er-ikke-de-samme-mennesker-der-er-her

https://www.tv2east.dk/arkiv?date=2018-06-05 – Video med udtalelse fra Holger omkring 4 minutter

https://politiken.dk/debat/art7882200/Jeg-flyttede-hjem-til-Maribo-for-at-forandre-et-stykke-af-udkantsdanmark.-Jeg-var-nok-naiv

Kan en valgkampagne overhovedet være klimavenlig?

Da jeg besluttede mig for at stille op, gav jeg mig selv den udfordring at valgkampagnen skulle være klimavenlig. Ja, egentlig allerhelst CO2 neutral. Jeg vidste dog hurtigt godt at begge ville blive utroligt svært, da der alt andet lige er et CO2 aftryk både på valgplakater og brug af digitale medier til at kommunikere igennem. Og selvom jeg cykler end del har jeg ikke teknologien til rådighed til at omdanne min trampen i pedalerne til el.

Men jeg er stædig og mener at politikere skal gå forrest som eksempel, så derfor gør jeg alligevel alt, hvad jeg kan og klimakompenserer, der hvor det ikke er muligt at holde CO2 aftrykket nede.

Her er, hvad jeg regner på for at min valgkampagne kan blive så klimavenlig som muligt

• Transport til mig og eventuelle frivillige til valgkampagne relaterede aktiviteter
• Valgplakater og andet print materiale anvendt
• Brug af hjemmeside og digital kommunikation
• Mad til mig og eventuelle frivillige til valgkampagne relaterede aktiviteter

Her er initiativerne for at nedsætte CO2 aftrykket af min valgkampagne:

• Jeg har bestilt det mindste antal valgplakater muligt med Lokallisten Lolland, hvilket var 6 – jeg foreslår i øvrigt at man forbyder valgplakater i Lolland Kommune.
• Jeg cykler rundt og tager eller kun offentlig transport eller blaffer eller bruger samkørsel.
• Måltider uden kød til arrangementer jeg deltager i og til eventuelle frivillige
• Jeg udfordrer mig selv til at føre en kreativ valgkampagne, hvor jeg bruger genbrugsmaterialer og upcycler, hvor det er muligt.

Jeg vil vildt gerne høre fra dig, hvis du har flere kreative idéer til, hvordan jeg kan føre en klimavenlig valgkampagne eller yderligere nedsætte mit CO2 forbrug. Skriv til hej@jonassylvesterkaspersen.dk eller hop ind på min Facebook-side og give dit bud. Alle

Jeg er lige nu i dialog med organisation Climaider for at udregne mit CO2 aftryk præcist. Climaider hjælper forbrugere og virksomheder med at udregne deres CO2 aftryk og klimakompensere via projekter med en veldokumenteret positive effekt for klimaforandringerne. Mindst lige så vigtigt, skaber de via deres app et overblik over, hvordan vi hver især via konkrete handlinger nemt kan nedsætte sit CO2 aftryk i dagligdagen.