Kort efter jeg flyttede tilbage til Lolland i 2017 var jeg med i en udsendelse på TV ØST. Lolland Kommune var den kommune i Region Sjælland, der på det tidspunkt havde færrest unge, der flyttede tilbage til deres hjemstavn. En af de store udfordringer på Lolland og i andre landdistrikter er hjerneflugt, når unge mennesker flytter væk fra kommunen for at uddanne sig. Det gjorde jeg selv og jeg tror at det er sundt for mange at stå på egne ben og træde i en anden kontekst end den man er vokset op i. Men kan vi få (andre) unge til at flytte (tilbage) til landdistrikterne og er det en utopi at have videregående uddannelse i landdistrikter?
Lad os starte med spørgsmålet om de videregående uddannelser. Jeg tror på at det kan lade sig gøre og jeg er overbevist om at det er nødvendigt for at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Det kræver at uddannelsen skaber synergier med landdistrikternes styrker, lokale industrier og den lokale udvikling og tendenser i lokalsamfundet. I Lolland Kommune’s tilfælde, mener jeg, at det ville være oplagt at kigge på landbruget, der i løbet af det næste årti uundgåeligt går imod en drastisk omstilling grundet klimamål og en galoperende teknologisk udvikling. Samtidig er det en godt bevaret hemmelighed at Lolland er førende på klimaområdet med bl.a. en stor produktion af vedvarende energi, der er Københavns chance for at nå mål om at blive CO2 neutral stor ekspertise ift. kystsikring, et grønt udstillingsvindue og formidlingscenter, der bl.a. huser Gate 21 og andre aktører, der er med til at udvikle nye innovative klima og energiløsninger på Lolland. Lige så interessant er det at Lolland er midt i en spændende internationalisering som et resultat af Femern byggeriet, etableringen af Danmarks første internationale folkeskole og den kommende Lollands Højskole med fokus på fødevarer og internationale studerende.
Kobler vi de tre aspekter sammen, så mener jeg, at der er potentiale for at etablere et internationalt akademi for bæredygtigt landbrug og klimaløsninger. Det forslag lægger sig tæt op af et forslag fra studerende fra Det Kongelige Akademi om at etablere et akademi for bæredygtigt landbrug på Lolland. Et sådant akademi vil sikre at den store viden og erfaring, der er på Lolland formidles endnu længere ud i verden imens de lokale landbrug kan få hjælp til omstillingsprocessen. Og Lolland får tiltrukket ressourcestærke og unge mennesker (også uden for Danmark og dem, der aldrig har boet på Lolland), så der skabes mere balance i befolkningssammensætningen.
Det hele lyder fantastisk, men kan det lade sig gøre at tiltrække unge til et sådant fakultet eller er tanken om en videregående uddannelse blot et fravalgt kapitel i Kasper Colling Nielsen’s Det Europæiske Forår. Først og fremmest, kan en uddannelsesinstitution ikke stå alene i landdistrikterne. Jeg taler ofte med fraflyttede lollikker, unge på Lolland, unge, der har tanker om at flytte ud af de større byer og tilflyttere på Lolland. Job eller uddannelse er ikke det eneste parameter for bosætning. Stærke kulturtilbud og mødesteder er nøglen til at sikre at tilflyttere møder nye venner, en livspartner og føler at de hører til i lokalsamfundet.
Dernæst kræver det politiske mod, visioner og en lyst til at tiltrække unge mennesker. Her springer jeg for en stund tilbage til TV ØST udsendelsen, hvor Lollands borgmester udtalte at når Femern tunnelen var overstået, så var Lubeck jo tæt på. For et par måneder siden spurgte jeg Bjørn Brandenborg, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, i en chat på Politiken, hvordan det kunne være at knappenålen, der pegede på Nykøbing Falster var kaldt Lolland-Falster, når alle andre uddannelser var markeret med bynavne. Svaret var at det var op til de lokale kommuner og uddannelsesinstitutioner at komme på banen med forslag. Alligevel er der fra politikere i Lolland Kommune ikke kommet et eneste udspil med Lolland som lokation for en videregående uddannelse.
Der er behov for at vi spiller Lolland på banen som et sted for videregående uddannelser og også skaber de omgivelser, der gør det attraktivt at være studerende på Lolland. En videregående uddannelse med klima som omdrejningspunkt er med til at binde land og by sammen og oplagt til en kommune, der er med energiproduktion er med til at sikre at København kan blive CO2 neutral. Jeg tror på at det kan lade sig gøre at skabe mulighed for videregående uddannelse i landdistrikter, men en ting er sikkert: Det er en utopi, hvis vi ikke har lysten eller modet til at investere i de nødvendige rammer, der kan tiltrække unge mennesker i landdistrikterne.
Kilder:
https://politiken.dk/indland/art8224520/L%C3%A6s-11-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-11-svar-om-regeringens-uddannelsesplan
https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oerne/de-vendte-tilbage-til-deres-hjemstavn-det-er-ikke-de-samme-mennesker-der-er-her
https://www.tv2east.dk/arkiv?date=2018-06-05 – Video med udtalelse fra Holger omkring 4 minutter
https://politiken.dk/debat/art7882200/Jeg-flyttede-hjem-til-Maribo-for-at-forandre-et-stykke-af-udkantsdanmark.-Jeg-var-nok-naiv
NOV
2021