Nakskov. 11. juli 2021
Til borgmester Holger Rasmussen og Lolland kommunes byråd.
Fra Leo Christensen byrådsmedlem Lokallisten Lolland.
Vedrørende kommunens håndtering og involvering i Sognefogedvængets ansøgning til Landsbyggefonden.
24 medlemmer af byrådet har vedtaget skema A som opstart på en ombygning af Sognefogedvænget og hvor kommunens involvering ud over almindelig byggetilladelser er en garantistillelse. Kommunen stiller et ultimativt krav til beboerforeningen og dens bestyrelse, at de skal accepterer 100% fleksibel udlejningskriterier – altså ingen lejere har garanti for at flytte tilbage.
I brev fra Indenrigs og boligministeriet dateret 06-07-2021 svare minister Kaare Dybvad Bek Christian Juhl (EL) på spørgsmål om netop Sognefogedvænget.
linket er her: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/bou/spm/278/svar/1799382/2427900.pdf
Der er ingen tvivl om ministerens holdning. Beboerne har ret til genhusning hvis det er det beboerne vælger gennem deres repræsentantskab og bestyrelse.
Kommunen hævder at de har ret til at nægte garantistillelse med henvisning til beboersammensætning m.m. jeg har set ind på denne beboerforenings regnskaber fra 2014 og frem til det reviderede regnskab 2020.
Regnskabet viser en kontinuerlig fremgang på alle poster og udviser følgende balance i 2020:
Henlæggelser til fornyelse: 3.553.498-
Henlæggelser konto 120 825.000-
Forbrug. 713.743-
Salto ultimo 2020 3.664.752- Det svare til 43.628- pr. lejlighed.
I 2014 var dette tal 21.529- Og region Sjællands samlede alminnyttige boligselskaber havde ultimo 2020 en gennemsnitlig reserve på 36.064-
Der er på indtægtssiden et tilgodehavende bygget op over mange år for ikke betalte huslejer på 1,7 millioner. Men der er en hensættelse af samme størrelse til dækning af evt. tab
Der er en gæld til Landsbyggefonden på ca. 3,5 millioner kroner for alle de projekter der er bestilt af ekstern administrator. Det meste bestrides, da administrator ikke har indhentet tilladelse hos bestyrelsen omkring stiftelse af denne gæld. Herom senere.
Regnskabet viser en ualmindelig veldrevet boligforening der ikke kun har svaret enhver sit, men opnået en bemærkelsesværdig styrkelse over en kort årrække. På den baggrund har kommunen ikke belæg for at stille særlige krav i forbindelse med garantistillelse.
Da Sognefogedvænget ikke er omfattet af ghettolovgivningen, er det i min optik forskelsbehandling at inddrage andre aspekter i denne sag. Da jeg som byrådsmedlem har stemt for administrationens sagsfremstilling og nu bliver kraftig i tvivl om, vi som kommune har overholdt alle forvaltningsrettens lighedsgrundsætninger. Jeg har brug for nogle opklarende svar.
Magtfordrejning. Det forhold at et forvaltningsorgan retsstridigt benytter sine beføjelser til at opnå andre formål end dem, som lovgivningsmagten har ønsket realiseret ved at tillægge forvaltningen beføjelsen.
Blander vi som kommune de beføjelser lovgivningen giver til at udstede garantier for lån i Landsbyggefonden, med nogle ikke definerede kriterier fra en selvopfunden ghettoregel? Vi kan ikke tillægge denne organisations økonomi nogen negativ betydning – tvært imod.
Lighedsgrundsætningen siger også at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder. En myndighed må derfor ikke udøve usaglig forskelsbehandling.
Da lovgivningen om kommunale garantier er en national lovgivning, må vi også skelne til den måde man forvalter nationalt. Det er ikke tilfældet for hverken Sognefogedvænget eller de to andre alminnyttige boligselskaber der blev påtvunget 100% fleksibel udlejningskriterier.
Saglighedskravet indebærer at forvaltningen udelukkende må varetage (lovlige og) saglige hensyn. Begrundelsen skal altså i sig selv være rigtig, således at den sagligt og reelt kan bære afgørelsen.
Her skal vi tilbage til den gæld der er opstået hos Landsbyggefonden ved etablering af tre projektforslag, hvor Sognefogedvængets bestyrelse og repræsentantskab kun har indgået aftale om et forslag. Kommunens embedsmænd har afholdt en række møder med den eksterne administrator hvor disse beslutninger er truffet. Vor administration har vidst at disse forprojekter blev iværksat for Sognefogedvængets regning. Men når man læser lovgivningen, er kommunens rolle at føre kontrol med administrationen af de alminnyttige boligselskaber. Hvorfor har denne kommunale kontrolfunktion ikke sikret sig, at den eksterne administrator havde tilladelse til at stifte denne gæld? Vi er nød til at undersøge om kommunens kontrolorgan udelukkende har varetaget lovlige og saglige hensyn. Det der virkelig slår mig er at man stoppede gældsætningen af Sognefogedvænget da denne gæld svarede til den opsparede kapital. Kommunen mener at Sognefogedvænget er på grænsen af insolvens. Dette bestrides selvfølgelig af Sognefogedvænget og det bliver et juridisk anlæggende. Men som det ser ud lige nu så har kommunens kontrollanter ikke kontrolleret den eksterne administrator, men tvært imod deltaget i møder der er grundlaget for etablering af gælden.
Skøn under regel. Når der træffes skønsmæssige afgørelser må der som hovedregel ikke opstilles regler, som enten begrænser eller udelukker dette skøn. For eksempel må der som hovedregel ikke uden særlig hjemmel alene lægges vægt på et kriterium hvis det betyder, at andre saglige kriterier udelukkes.
Er det ikke lige nøjagtig det vi gør, når kommunens selvopfundne ghettoregler stilles foran en endda meget sund og veldrevet økonomi?
Jeg anmoder om at få disse spørgsmål besvaret.
Med venlig hilsen
Leo Christensen
Lokallisten Lolland
JUL
2021
