Lokallisten Lolland har haft en helt fantastisk start på det nye år – også valgår den 18.11.
Vi har stor medlemstilgang – men har klar interesse i at fortsætte med endnu flere – så kom blot frisk. De nuværende kan være gode ambassadører med hvervning af nye medlemmer.
Vi har mange besøgende på vores Facebook platform mellem 10 og 30 pr. døgn de seneste 3 måneder – FLOT!
Vi fik rigtig mange og gode input fra vores stand i december i Julebyen, som vi arbejder videre med at kvalificere.
I forretningsudvalget arbejder vi målrettet med strategi og plan for valget dels frem til juni – og selve valgkampen frem til 18.11.
Vi fortsætter vores dialog med mulige kandidater – har nået halvdelen af de ca. 18, der er målet. Geografisk spredt i kommunens geografi – landdistrikter – øerne – og hele kommunen.
Vi har vundet nu 2 ankestyrelsessager mod borgmesteren for brud på styrelsesloven med sin ledelse af byrådsmøderne – vores egen færgesag i november – og for ganske nylig i samarbejde med Enhedslisten en 2 år gammel sag om specialundervisning. Samme problematik med ulovlig afvisning af sager + taleret.
Vi har siden august og frem til nu involveret os i flertallets færgestrategi, der bør justeres efter vores tætte løbende dialog med øboerne ikke mindst flytning af Askøfærgen til Kragenæs..
Helt aktuelt er vi aktive i sagen om ny lokalplan for sommerhusområdet Østersøbadet sammen med grundejerforeningen. En plan som muliggør etablering af op til 2 x 60 kæmpehuse på op til ikke mindre end 465 m2 – og værst sammenblandet med de traditionelle huse på 60-90 m2.
Helt uændret har vi fokus på en afbalanceret udvikling også i landdistrikterne og på øerne ( 20.600 borgere her af de 39.000)- og hele kommunen.
Det er vigtigt med stor opbakning til borgerlisten, hvis vi skal have styrke i det kommende nye byråd.
Så vi er fortrøstningsfulde og ser frem til valget.
15
FEB
2025
FEB
2025
0