Author Archive

CO2-pris

Henrik Jacobsen og Jens-Erik Jørgensen fra Konservative Lolland skriver i et læserbrev i Folketidende at Lokallisten Lolland vil påføre en ekstra skat til vores svage borgere, fordi vi gerne vil løse vores klimaudfordringer via en CO2 pris i kommunens indkøbsprocesser. Man ville ønske at de havde undersøgt sagen af to grunde:

1. Henrik Jacobsen har selv forpligtet sig til at arbejde for forslaget via sin tilkendegivelse på https://detsidstevalg.dk

2. Forslaget om CO2-pris er en såkaldt skyggepris, der anvendes i indkøbsprocesserne og har til formål kun til formål at gøre det mere fordelagtigt at købe klimavenligt fremfor klimabelastende. Den foreslåede CO2-pris på mindst 850 kr./ton afspejler Klimarådets tidligere anbefaling til en ensartet CO2-afgift.

Skyggeprisen for et klimatiltag angiver den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere ét ton drivhusgas. Beregningen af skyggeprisen tager udgangspunkt i nutidsværdien af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. CO2-prisen anvendes i indkøbsprocesserne. De egentlige leverandørpriser forbliver uberørte, men CO2-prisen skaber klarhed over hvad den økonomiske skadevirkning vil være ved at vælge et klimabelastende produkt.

Når et byggeprojekt, indkøb af skolemøbler, kantinedrift eller andet sendes i udbud eller besluttes, skal hvert tilbud eller løsning lave lagt en CO2-pris oven i prisen. CO2-prisen indregnes for at give et stærkt incitament til at vælge den grønneste løsning. Hvis kommunen for eksempel skal købe en ny skraldebil, kan de vælge mellem en, der kører på diesel, og en der kører på el. Hvis de begge to koster cirka 1,2 millioner kroner gennem hele deres livscyklus (anskaffelse, vedligehold, brug af el/diesel med videre), så vil indregningen af de 850 kroner pr. udledt ton CO2 i løbet af skraldebilens levetid betyde, at prisen for den dieseldrevne kommer op på måske to millioner kroner, hvorfor kommunen vil vælge at købe den eldrevne skraldebil.

Ovenstående kan vi ikke tage æren for at have opfundet i Lokallisten Lolland. I Middelfart Kommune er de allerede igang og anbefalingen om at implementere det i alle kommuner kommer fra klimakoalitionen, der består af ti forskellige organisationer. Lokallisten Lolland mener at vi skal lytte til eksperterne, når det handler om Klima. Der er desværre alt for meget misinformation omkring emnet, så vi vil stærkt opfordre til at stemme politikere ind, der har sat sig ind i emnet – om det er klima, ungdom, iværksætteri, ældre, skoler, handicappede eller psykisk sårbare.

 

https://www.detsidstevalg.dk/om-kampagnen?fbclid=IwAR1IYIxdIJ8V6lBzq8QzZ_u9cHM2bKk4We7vB5zHi9XTtK759dBTBLK3K3Y

https://elefantmedia.b-cdn.net/detsidstevalg/K%C3%A6re-kommunalvalgskandidat_Her-er-4-gr%C3%B8nne-tiltag.pdf

https://www.detsidstevalg.dk/candidate-page?id=9c77de9f-a4e2-487f-81f2-fdab155a0eb5&name=Henrik%20Jacobsen&response=yes&fbclid=IwAR0UbIR7zfGNtwZdDHj2v9i-TtkEHD5kcnVF8GdXtoTffeXKXttvXwjLYcA

https://www.klimabevaegelsen.dk/virkemiddelkatalog?locale=da&fbclid=IwAR0yAwoM_6hhMV1xc9To0Y54_rVgcC5qfR4IlL4y9i9f5a4d8_3nXlHLUEs

0

Menneskelig ressourcebibliotek for Lolland-Falster

Ift. data fra Lolland kommunes integrationspolitik, “den 1. juli 2019, boede der 41.475 borgere i Lolland kommune, 3.637 eller 8,78% af disse havde en anden etnisk baggrund end dansk. I alt bor der mennesker fra 116 forskellige nationer i Lolland kommune, så vi må således siges at være præget af forskellige kulturer og nationaliteter.” Forsiden af Integrationspolitikken siger også “Der skal være plads til alle – mangfoldighed er en styrke”.

I 2021 og frem fortsætter kommunen med at modtage flere nye tilflytter pga. Femern forbindelses projekter. Nu har vi også Danmarks først offentlig International School, og vi forventer at Lollands Højskole åbner som en international højskole i januar 2023. Det gør vores lokalesamfund meget mere farverigt, ud fra et kulturalt og kompetencemæssigt synspunkt. Det skal udnyttes maksimalt for at styrke netop vores lokalesamfund. Man er glad og lykkelig når man kan bruge sine evner og kompetencer, og bidrag til andre og samfundet. Det skaber en livlig kommune når flere borgere får mere selvtillid og er glade.

Derfor overvejer Lokallisten Lolland og jeg at arbejde for at skabe et “Menneskelig ressourcebibliotek” for Lolland-Falster. Et sted man kan finde vores lokale borgenes kompetencer og lave matchning med behov. Der er et lignende system hos Kvinfo, hvor jeg fik en rådgiver/koordinator og en mentor. Det var en stor hjælpe da jeg skulle arbejde som journalist i Danmark. Sådan et bibliotek giver mange lokale borgere og nye tilflytter mulighed for at finde ud af hver enkelt persons evner, kompetencer og interesser og udnytte dem til forskellige samfundsbehov. Virksomheder, organisationer og iværksættere kan også registrere sig og finde det bedste match for deres behov. Det ville være perfekt, hvis det biblioteket arbejder tæt sammen med fx. jobcenteret. Det foregår selvfølgelig på frivillig basis men i kommunalt regi. Det er lige meget om du er ekspert, har en hobby, kan et fremmedsprog, bare du er parat til at dele din viden med andre.

Jeg har fandt ud af at skrive en bog om Lollands grønne satsning på japansk og har siden fået 300-400 japanere til Lolland hvert år. Jeg tror det betyder meget for vores lokale turisme men også selvtillid. Hvad hvis andre skriver om Lolland på deres sprog og på den måde spreder alle de gode historier om vor dejlige ø?

Lolland er et “Mulighedernes Land”. Lad os fortsætte med at være dygtig til at bruge vores stærke sider og udnytte forskelligheden maksimalt. Vi skal være kommunen med rigelige menneskelige ressourcer og visdom til at udnytte dem.

Tomoko Nielsen, Lokallisten Lolland, KV2021, RV2021

0

Politik og medmenneskelighed

Kan de to ting have noget med hinanden at gøre? Hvis man går ind i politik, fordi man ønsker at være med til at gøre en forskel, da tænker jeg godt, at det kan have noget med hinanden at gøre. Det handler om at have mod til at stå fast på sine værdier, komme med det gode, og levere en ihærdig indsats for at sætte sig ind i sagerne. Som folkevalgt, da er man ”tjener” for kommunens borgere, store som små, uanset, hvilken partifarve man har. For mig handler medmenneskelighed bl.a. om det jeg så i dokumentarfilmen fra Dagmarsminde, hvor demente blev mødt med omsorg og kærlig pleje i deres dagligdag. Hvor ville du helst arbejde / bo? På Dagmarsminde eller et traditionelt plejehjem. Vi skal have mod til at ændre på fejlslagne initiativer, der ikke tilgodeser det enkelte menneskes behov. Som en kommune med størst børnefattigdom i Danmark, da skriger det til himlen, at vi må forholde os til, hvilke konsekvenser det har for disse børn. Der er mange ”sidegevinster” ved at være en fattig familie. Ved at sætte tidligt ind, kan man afhjælpe mange ulykkelige stunder og konsekvenser for disse børn. Tidlig indsats kunne begynde i et – far, mor, barn hjem- hvor familien skal rustes til den opgave det er at tage ansvar for hinanden, frem for en ulykkelig tvangsanbringelse. Mange tager et stort ansvar for at hjælpe andre. Tak for dig – jer ❤ Et samfund kendes på den måde, hvorpå man behandler sine mest sårbare borgere. Jeg vil gerne gå foran i kampen for de ældre og vores sårbare børn.

Klimaet kalder på vores opmærksomhed. Af Brundtland rapporten fremgår det, ”at en bæredygtig udvikling, er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. Siden sidste valg har jeg boet et par år på Grønland. Her var det tydeligt, at der er store klima forandringer. Bæredygtig udvikling handler om at anerkende, at vi må gøre noget NU. Vi tager et stort grønt energiansvar på Lolland. Det kan vi godt være stolte af.

Jeg vil gerne, at vi alle kan være stolte af at bo på Lolland. Her skal være virksomheder, landbrug og iværksættere, som trives. Her skal være godt at bo, uanset om du bor på landet, på en ø eller i en by. Lokallisten Lolland har et team, der vil tage ansvar. Find os på Liste L. Vi står for udvikling – ordentlighed – og ansvarlighed. Må du træffe et godt valg.

0

Man kan ikke feje børn ind under gulvtæppet

Nu er det tydeligt kommet frem, af rapporter udfærdiget af bl.a. Epinion har vist, at der har været udfordringer på skoleområde for elever med særlige behov. Allerede i 2019 blev det konkluderet, at den faglige bæredygtighed var udfordret, den økonomiske bæredygtighed var udfordret, de specialiserede forløb kræver mange ressourcer, lederne er under pres og forældre indflydelse opleves utilfredsstillende.
Den nuværende formand Thomas Østergaard (A), er gift med Maria Østergaard, der er dengang var leder af Fjordrækken (i dag specialområdet i Østofte og Nakskov), og som har deltaget i Epinions arbejdsgruppe. Hvis man ud over at sidde i børn- og skoleudvalget, også har bare en anelse dialog om sit arbejde på hjemmefronten, da vil formanden ikke være i tvivl om tingens tilstand på skoleområdet for elever med særlige behov. Vi forventer at formanden melder klart ud til vælgerne og ikke mindst de berørte familier, hvordan han ser løsninger på denne meget alvorlige problemstilling.
Det er Lokallisten Lollands holdning, at der skal handles på den rapport af 2019 og det kan kun gå for langsomt. Der skal ikke bruges flere penge på at lave rapporter, men handling skal iværksættes, så den gavner børn og personale, så hurtigt som muligt.

Linda Sommer, Lokallisten Lolland, KV2021, RV2021

Klostergade 14, 4930 Maribo

0

Er en videregående uddannelse i yderkommuner som Lolland en utopi?

Kort efter jeg flyttede tilbage til Lolland i 2017 var jeg med i en udsendelse på TV ØST. Lolland Kommune var den kommune i Region Sjælland, der på det tidspunkt havde færrest unge, der flyttede tilbage til deres hjemstavn. En af de store udfordringer på Lolland og i andre landdistrikter er hjerneflugt, når unge mennesker flytter væk fra kommunen for at uddanne sig. Det gjorde jeg selv og jeg tror at det er sundt for mange at stå på egne ben og træde i en anden kontekst end den man er vokset op i. Men kan vi få (andre) unge til at flytte (tilbage) til landdistrikterne og er det en utopi at have videregående uddannelse i landdistrikter? 

Lad os starte med spørgsmålet om de videregående uddannelser. Jeg tror på at det kan lade sig gøre og jeg er overbevist om at det er nødvendigt for at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Det kræver at uddannelsen skaber synergier med landdistrikternes styrker, lokale industrier og den lokale udvikling og tendenser i lokalsamfundet. I Lolland Kommune’s tilfælde, mener jeg, at det ville være oplagt at kigge på landbruget, der i løbet af det næste årti uundgåeligt går imod en drastisk omstilling grundet klimamål og en galoperende teknologisk udvikling. Samtidig er det en godt bevaret hemmelighed at Lolland er førende på klimaområdet med bl.a. en stor produktion af vedvarende energi, der er Københavns chance for at nå mål om at blive CO2 neutral stor ekspertise ift. kystsikring, et grønt udstillingsvindue og formidlingscenter, der bl.a. huser Gate 21 og andre aktører, der er med til at udvikle nye innovative klima og energiløsninger på Lolland. Lige så interessant er det at Lolland er midt i en spændende internationalisering som et resultat af Femern byggeriet, etableringen af Danmarks første internationale folkeskole og den kommende Lollands Højskole med fokus på fødevarer og internationale studerende. 

Kobler vi de tre aspekter sammen, så mener jeg, at der er potentiale for at etablere et internationalt akademi for bæredygtigt landbrug og klimaløsninger. Det forslag lægger sig tæt op af et forslag fra studerende fra Det Kongelige Akademi om at etablere et akademi for bæredygtigt landbrug på Lolland. Et sådant akademi vil sikre at den store viden og erfaring, der er på Lolland formidles endnu længere ud i verden imens de lokale landbrug kan få hjælp til omstillingsprocessen. Og Lolland får tiltrukket ressourcestærke og unge mennesker (også uden for Danmark og dem, der aldrig har boet på Lolland), så der skabes mere balance i befolkningssammensætningen. 

Det hele lyder fantastisk, men kan det lade sig gøre at tiltrække unge til et sådant fakultet eller er tanken om en videregående uddannelse blot et fravalgt kapitel i Kasper Colling Nielsen’s Det Europæiske Forår. Først og fremmest, kan en uddannelsesinstitution ikke stå alene i landdistrikterne. Jeg taler ofte med fraflyttede lollikker, unge på Lolland, unge, der har tanker om at flytte ud af de større byer og tilflyttere på Lolland. Job eller uddannelse er ikke det eneste parameter for bosætning. Stærke kulturtilbud og mødesteder er nøglen til at sikre at tilflyttere møder nye venner, en livspartner og føler at de hører til i lokalsamfundet. 

Dernæst kræver det politiske mod, visioner og en lyst til at tiltrække unge mennesker. Her springer jeg for en stund tilbage til TV ØST udsendelsen, hvor Lollands borgmester udtalte at når Femern tunnelen var overstået, så var Lubeck jo tæt på. For et par måneder siden spurgte jeg Bjørn Brandenborg, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, i en chat på Politiken, hvordan det kunne være at knappenålen, der pegede på Nykøbing Falster var kaldt Lolland-Falster, når alle andre uddannelser var markeret med bynavne. Svaret var at det var op til de lokale kommuner og uddannelsesinstitutioner at komme på banen med forslag. Alligevel er der fra politikere i Lolland Kommune ikke kommet et eneste udspil med Lolland som lokation for en videregående uddannelse. 

Der er behov for at vi spiller Lolland på banen som et sted for videregående uddannelser og også skaber de omgivelser, der gør det attraktivt at være studerende på Lolland. En videregående uddannelse med klima som omdrejningspunkt er med til at binde land og by sammen og oplagt til en kommune, der er med energiproduktion er med til at sikre at København kan blive CO2 neutral. Jeg tror på at det kan lade sig gøre at skabe mulighed for videregående uddannelse i landdistrikter, men en ting er sikkert: Det er en utopi, hvis vi ikke har lysten eller modet til at investere i de nødvendige rammer, der kan tiltrække unge mennesker i landdistrikterne. 

Kilder: 

https://politiken.dk/indland/art8224520/L%C3%A6s-11-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-11-svar-om-regeringens-uddannelsesplan

https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oerne/de-vendte-tilbage-til-deres-hjemstavn-det-er-ikke-de-samme-mennesker-der-er-her

https://www.tv2east.dk/arkiv?date=2018-06-05 – Video med udtalelse fra Holger omkring 4 minutter

https://politiken.dk/debat/art7882200/Jeg-flyttede-hjem-til-Maribo-for-at-forandre-et-stykke-af-udkantsdanmark.-Jeg-var-nok-naiv

0

Fokus på de mest sårbare

Hvis et samfund skal vurderes på hvordan vi behandler de mest udsatte og sårbare mennesker- så er der plads til forbedringer i Lolland kommune. Vores børn på specialskoler har alt for længe lidt under inklusionen og nedprioritering af området. Stoltheden og profileringen af, hvad vi levere har lidt et alvorligt knæk. Forældrenes “Nu er det nok”, siger alt!

Ældreområdet trænger til tillid og en profilering, der tiltrækker personale. Handicap- og psykiatriområdet trænger til en værdig behandling.

I Lokallisten Lolland er vi gerne garant og talerør for netop disse områder.

Linda Sommer, Lokallisten Lolland,

KV2021, RV2021

Klostergade 14, 4930 Maribo

 

Med Venlig Hilsen

 

Linda Sommer

Klostergade 14

4930 Maribo

Mob +45 20244929

Mail: linda_sommer@outlook.dk

0

Sorggrupper

Lokallisten Lolland vil arbejde for forbedringer af  muligheder til bearbejdning af sorg.

Børn og unge, som mister en eller begge forældre, en søskende eller anden nærtstående person, eller for børn, der har en livstruende syg forælder eller søskende har brug for et sted til bearbejdning af sorgen.

Sorg må ikke ødelægge livet for mennesker.

Derfor er det vigtigt, at vi tilbyder specialiseret behandling til børn og unge.

Man kan ikke fjerne sorg, men man kan bearbejde den.

Vores folkekirker gør et stort arbejde på området. Kræftens bekæmpelse gør et flot arbejde – tak for jer-, men vi mener, at der er mere at gøre på dette område.

Med Venlig Hilsen

 

Linda Sommer

Klostergade 14

4930 Maribo

Mob +45 20244929

Mail: linda_sommer@outlook.dk

0

Boligmangel på øerne

Lokallisten Lolland har besøgt øerne inden forgangne uge. Der er et ønske om at få bygget almene boliger på øerne.

I håb om at Folketinget gentager puljen, der giver mulighed for 400 tkr. til hver nybygget bolig på en ø, da vil vi fra LL støtte op om, at få bygget nogle almene boliger på øerne. Boligerne kunne meget vel fungere, som indslusning til ø-livet, en pause fra bylivet, projektarbejde m.v.

Dette henset til, at der stadigvæk er vanskeligheder med at få finansierer lån til køb af bolig på en ø. Jeg oplevede flere eksempler herpå præsenteret. Hvis vi vil bosætning og udvikling på øerne, må vi også investere i muligheden for at bosætte sig.

Linda Sommer, Lokallisten Lolland KV2021, RV2021

Klostergade 14, 4930 Maribo

 

Med Venlig Hilsen

 

Linda Sommer

Klostergade 14

4930 Maribo

Mob +45 20244929

Mail: linda_sommer@outlook.dk

0

Penge til kernevelfærd

Penge til kernevelfærd kommer fra skatteindtægter. Jo bedre rammer for, at iværksættere og virksomheder kan etablere sig og udvikle, jo bedre muligheder er der for at skabe arbejdspladser, og dermed skatteindtægter. 

Der skal være en politisk vilje til at drive kommunen med kernevelfærd for øje. Med BLF er der sket en udlicitering af service over for virksomheder og turisme området. Med en virksomhedstilfredshed på en 78’ tyvende plads på tilfredshedsbarometeret, må vi konstatere, at BLF ikke lever op til sin formidling og det rette samarbejde med de kommunale indsatser over for virksomhederne i kommunen. Der skal tænkes nyt, og det skal gå stærkt for at skabe en virksomhed- og turistvenlig kommunen. Særligt henset til den udvikling vi er i, i øjeblikket. 

Med en stemme på Lokallisten Lolland, da opnår du din indflydelse på dette fokus. 

Linda Sommer, Lokallisten Lolland KV2021, RV 2021

Klostergade 14, 4930 Maribo

0

For mange unge ”flager ud” af kommunen

Lollands unge gør det de har mulighed for, når de har taget en lokal afgangseksamen. De skriver sig op til studier uden for Lolland. Den udvikling er god, men tænk engang, hvis andre unge flagede ind hos os, eller nogle blev. Som ung er det godt at arbejde med livsmestring. Man lærer at stå på egne ben, kaste sig ud i eventyr, tage sig en uddannelse og blive i stand til at forsørge sig selv og bidrage til samfundet.

Når unge fra vores del af Danmark videreuddanner sig bidrager de til samfundet på mange måder. De bliver vant til at rejse, de har studiejobs, de er aktive i foreninger, bevægelse og meget mere.

Tænk, hvis der var flere unge, som kom til Lolland efter deres studier, for at arbejde, stifte familie og være den af vores mange foreninger og kulturelle tilbud. Desværre er sandheden, at der kommer meget få tilbage til Lolland. Der er så få, at vi næsten kender navnene på hver eneste af dem. Det må vi i fremtiden gøre bedre.

For at få de unge tilbage til Lolland har brug for mere tværfagligt samarbejde mellem andre  uddannelsesinstitutioner og flere muligheder for online studier. Det vil også gavne Lollands muligheder, hvis vi nedsatte SU til dem der læser på en kandidatstudium og hvis vi brugte en del af de sparede penge til at skal nye efter- og videreuddannelsesmuligheder på Lolland-Falster. Vi har ligeledes brug for bedre understøttelse af jobordningen, der muliggør at mindre og mellemstor virksomhed virksomheder kan ansætte akademikere.

Vi har en unik potentiale for at udnytte Lollands potentiale inden for grøn energi, bæredygtige fødevarer og arbejde med mennesker i naturen. For slet ikke at nævne Femern og turismeområdet.

Satset med at lave en uddannelse for sosu assistenter holder ikke i denne kontekst.

Det skal være attraktivt for unge at komme tilbage til Lolland når de er færdige med deres studier. Som kommune skal vi derfor skabe nye samarbejdsmuligheder mellem virksomheder, kultur- og uddannelsesinstitutioner. Lolland skal være kendt for, at der findes tværgående uddannelsesforløb og beskæftigelsesmuligheder. Lolland skal være kendt for at man  hjælpe hinanden med at opkvalificere arbejdsstyrken.

Lolland skal være et godt sted at bo, leve og arbejde for unge med akademiuddannelser, bacheloruddannelser og kandidatuddannelser.

 

Med Venlig Hilsen

 

Linda Sommer

Klostergade 14

4930 Maribo

Mob +45 20244929

Mail: linda_sommer@outlook.dk

0
Page 1 of 4 1234